• Boliger
    • Egebjerg Bakke
    • Holmboes Allé 6
    • Holmboes Allé 8
    • Færgehusene
    • Skovbrynet Juelsminde
    • Det nye Vesterled
    • Handicapvenlige boliger
    • Holmboehus
    • Søgade 12 Juelsminde
    • Søgade 11 Juelsminde
    • Søgade 10 Juelsminde
    • Hellebjerg Elevboliger
    • Andelsboliger Stouby
    • Rømø Feriecenter
    • Andelsboliger i Hatting
    • Færgegårdsparken
    • The Jorong projekt
  • Villaer
  • Fritidshuse
  • Skoler
  • Institutioner
  • Plejeboliger
  • Kultur / Sport
  • Restaurering
  • Butikker
  • Erhverv
  • Lavenergi
  • Projektudvikling
  • Øvrige
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Ydelser
  • Om os

< >
PROJEKTINFO

 Færgegårdsparken


3 punkthuse i 7 etager  


Ved ankomsten til Juelsminde by, øst for den gamle Færgegård, langs Vejlevej, ligger "Færgegårdsparken".
Parken afgrænses mod nord af Vejlevej, mod øst af Ringvejen og mod vest ligger Færgegården. Mod syd afgrænses området af skrænten, skovbrynet og de høje træer, der danner en ryg for den grønne græs flade, og skaber en karakterfuld baggrund for området.


Som projekttiltag har Ginneruparkitekter udarbejdet forslag til bebyggelsesløsning, der omfatter:


byggeri i højden:
Skrænten og Skovbrynet giver tilsammen området en vis skala, der fordrer et byggeri i højden. I modsætning til den lave, fortættede bebyggelse langs kysten ved Sandbjerg Strandvej og Strandengen, er det tanken at færgegården skal tegne  sig i højden som slanke bygningskroppe, der læner sig op af den skoven bagved.
Bygningerne skyder op af terrænet som præcise afgrænsede former på den grønne flade der også er med til at binde hele bebyggelsen sammen. 
 

Arkitektur:
Det enkelte hus er sammensat af to afsluttede former, der indeholder base i bunden og seks lejligheder ovenpå. De er forbundet af en let og gennemsigtig glasbygning, som fungerer som adgang fra trappe / elevator til lejlighederne.
For at sikre at bebyggelsen ikke kommer til at fremstå som en mur, der skærmer for udsyn til den høje skrænt og skovbrynet, er det vigtigt at bebyggelsen bevarer en gennemsigtighed. Ved at lave en glasbygning som adgangstårn til lejlighederne bevarer man et frit kig gennem de enkelte huse til den smukke skrænt bagved. 
 

Lejlighedstyper:
Hvert hus indeholder to typer lejligheder, seks af hver: En to værelses med et bad på ca. 140m² og en tre værelses på ca, 160 m² med gæstebad og bad.
I begge typer er uderummet og udsigten prioriteret højt i indretningen af lejlighederne.
Derfor er der i begge lejligheder en stor terrasse mod nord – øst hvor man kan opleve morgensolen og den flotte udsigt over vandet. Der er udsigt til vandet fra 2. sal og opefter.
Ligeledes er der en stor terrasse mod syd / syd – vest hvor man kan nyde eftermiddags – og aften solen. 
 

Terrasser:
De sydvendte terrasser har en mere privat karakter end de nord vendte, da de vender ind mod skovbrynet og væk fra de forbipasserende på Vejlevej.
Terrasserne er lavet som skår ind i de sluttede former, ikke sat udenpå, det forstærker indtrykket af at det er præcise afsluttede former, der rejser sig i landskabet.
Husene er lavet med afrundede hjørner for at understrege de sluttede former og for at gøre husene imødekommende i det grønne landskab. 
  

Materialer:
Facaderne er tænkt gennemført i gedigne materialer, der egner sig til det specielle kystklima. Husene fremtræder hvide og præcise i landskabet.
Basen i stueetagen vil fremstå i et andet materiale og lukket i facaderne for at understrege, at der her er en anden funktion end boliger. Det kunne evt. være træ, som vil virke imødekommende ved ankomsten og som harmonerer godt med skovbrynet i baggrunden.
Garagerne der er placeret op mod skovbrynet vil ligeledes stå hvide og skarpe op imod skrænten bagved. For at garagerne harmonerer med naturen bagved, vil der  på taget være en form for grøn beplantning.
Garageportene er lavet af det samme materiale som basen i punkthusene, evt. træ, og det sikrer at:

Bebyggelsen får et fælles formsprog og en materialeholdning, der kæder hele bebyggelsen sammen til en homogen helhed.
Man får som beboer i Færgegårdsparken en særlig oplevelse af årstidernes skiften gennem den tætte kontakt til de omkringliggende naturområder, skoven, himlen og havet.


 

Data:

Anvendelse: 3 punkthuse, 36 boliger

Adresse: Vejlevej i Juelsminde
År: Projekttiltag
Projektudvikler: Ginneruparkitekter
Areal: 6400m² 
 

 

Yderlig information: Kontakt Finn Jensen her



< Tilbage til billeder
 


Nøgleord for projekt:
  • Projektudvikling
  • Sydvendte terrasser
  • Havudsigt 
  • 3 punkthuse i 7. etager
  • Fælles formsprog og materialeholdning
  • Arkitekttegnet
  • Boliger Juelsminde